
Vi søger en villakoordinator til Lucerna-teamet.
Vi har vokseværk i Uddannelses, kultur, og iværksætterhuset Lucerna.
Vi byder stadig flere nye medlemmer velkommen, udvider vores eventkalender med nye spændende tiltag og har i maj åbnet vores nye musikhus: Villa Lucerna, som byder på lokaler til musikevents, indspilning af musik, podcasts og meget mere.
Derfor søger vi en Villakoordinator, som kan være med til at udleve de mange planer, vi har for huset.
Dine arbejdspopgaver:
Vi har travlt og har derfor brug for din hjælp til flere forskellige typer af opgaver. Du kommer bl.a. til at:
Planlægge og afholde events, som kan skabe værdi for Lucernas målgruppe (16-30 årige), herunder koordinering af koncerter, klargørelse, afvikling m.v.
Deltage i den daglige drift af huset, herunder introduktion til nye medlemmer, udvikle og vedligeholde husets mange faciliteter m.v.
Løse forskellige ad hoc-opgaver, herunder administrative opgaver i forhold til lokalebookinger m.v.
Hvem søger vi?
Du har erfaring med koncertafvikling eller tilsvarende - enten via et fritidsjob eller en tidligere fuldtidsstilling.
Du er idérig og evner samtidig at udleve ideerne, herunder planlægge og eksekvere fra A til Z.
Du arbejder selvstændigt og har nemt ved at kommunikere og koordinere med mange aktører.
Du er fleksibel i forhold til arbejdstiderne og er der, når et event skal ud over rampen.
Du har kørekort, så du nemt kan hjælpe til i den daglige drift m.v.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En stilling på 25-37 timer om ugen med løn efter kvalifikationer.
Muligheden for at blive en del af og sætte dit præg på et helt unikt ungdomsmiljø, hvor fællesskab, uddannelse, kreativitet og trivsel er i fokus.
En arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor opgaverne spænder vidt. Du får således en alsidig hverdag, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
I daglig praksis vil du have reference til daglig leder i Lucerna, Katrine Ibsen, og bl.a. få et tæt samarbejde med Lucernas hovedgruppe, som består af frivillige medlemmer inden for husets målgruppe.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 21/2-2025 til huset.lucerna@gmail.com.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lucernas leder, Katrine Ibsen på mail: huset.lucerna@gmail.com eller på tlf. 2361 5069.